lørdag den 26. september 2009

Lørdag

Vågnede kl.7 på min fridag.... Typisk! Ville så gerne sove sove sove længe, men nej. Vågnede kl.7...

I aften skal jeg til gammel klassefest, glæder mig virkelig meget. Er sikker på det bliver en fantastisk aften, med skønne mennesker, sjov og ballade. 

// S

onsdag den 23. september 2009

Pigen der legede med Ilden

Er netop lige kommet hjem fra biografen. Synes filmen skuffede på flere punkter, handlingen gik for stærkt og mange vigtige detaljer udeblev, synes jeg. Bogen er svær at filmatisere, men synes ikke der blev forsøgt nok, og det var måske en anelse tydeligt, at denne film skulle have været en tv-serie. Men derfor er jeg stadig så absolut betaget af Noomi Rapace. Hun er så smuk, spiller sin rolle flot og er ligesom Lisbeth Salander skal være i min verden!  

tirsdag den 22. september 2009

Fall is here

Jeg kan godt lide efterår, blæsevejr (dog ik på cykel), bladenes flotte farver, blå himmel og solskin! 

Det er altså lidt hyggeligt. 

søndag den 20. september 2009

Hangovers

Sikke jeg fik danset natten lang.... Nu er prisen så en ordentlig hovedpine... Søndagen er brugt på at spise burger med Nanna, se håndbold i fjerneren og pleje den hovedpine, der ikke vil gå væk! I aften kommer ynglingsfilmen "The Devil Wears Prada".. Så er søndagen reddet. Tak Tv2. 

tirsdag den 15. september 2009

Mellemtimer

..... Mellemtimer er lidt irriterende... Især hvis ens selvdisciplin er død!

Istedet spiser jeg ristet rugbrød med torskerogn og drikker et glas iskoldt mælk. Ikke dårligt. 

Læs nu, læs! 

mandag den 14. september 2009

søndag den 13. september 2009

"But I will never be your stepping stone
Take it all or leave me alone
I will never be your stepping stone
I'm standing upright on my own"

onsdag den 9. september 2009

"Hvad brænder jeg for som kommende lærer"

Hvad brænder jeg for som kommende lærer? Kan jeg vide det nu?

Næppe, og så alligevel. Jeg har i hvert fald nogle forhåbninger og nogle mål, jeg håber at kunne indfri i min tid som lærer. 

 Jeg brænder for at få fingrene I mine elever, lærer dem noget, inspirere dem og møde dem, der hvor de hver især er.

Jeg brænder for et godt undervisningsmiljø, et fællesskab med plads og rum til udfoldelse, ytring og kreativitet.

Jeg vil løbende udvikle mig som lærer, forny mig, forstå eleverne og guide dem igennem, så de står tilbage med et godt udgangspunkt i deres videre færden.

Jeg glæder mig til udfordringerne, ansvaret og mulighederne. Men jeg frygter dem også.

Jeg brænder for at brænde for mit fag, så længe jeg synes det er givende og meningsfuldt for mig.

Jeg vil lave fejl, blive frustreret, tvivle og føle mig ensom i denne kæmpe opgave, men alt dette vil gøre mig klogere og bedre som lærer.

 Om alt dette lykkes er svært at forudsige og måske lidt naivt at tro, men med disse tanker i baghovedet, vil jeg i hvert fald forsøge. 

tirsdag den 8. september 2009

Solen skinner!

Igår var en møghamrende træls dag faktisk. Dum, tarvelig og slet ikke sjov at tænke på..

Idag er en god dag - solen skinner, himlen er blå og der dumpede et vigtigt brev ind af brevsprækken imorges: Jeg har fået BOLIGSTØTTE!!! Efter 5 måneders ventetid, en masse opringninger, sure miner og minus på  kontoen.. Hvor er det bare fantastisk... Så idag er en god dag!

God dag, nyd solen! 

mandag den 7. september 2009

Coco Chanel

 Fashion fades, only style remains 
- Coco Chanel
Jeg har været i det sønderjyske i weekenden. Als, nærmere betegnet. Har arbejdet en del, men også hygget med familien. Københavner søsteren har også været hjemme. Og Carla (hunden). 

Vi har spist, snakket, hygget, set fodbold, spist, hygget, snakket..... Elsker at komme hjem til mors køkken. Hjemmelavet marmelade, nybagte boller, nye danske kartofler, hakkebøf af egen avl, hjemmelavet is, æbler fra farmors have og en tonsvis andre ting, har jeg smovset i weekendens løb - fryd! 

Nu er jeg hjemme igen. Lidt kedeligt og stille. Efteråret er vist på vej, det glæder jeg mig til.

Kh